Kriminalitetsforsikring

Økonomisk tryghed, hvis virksomheden rammes af bedrageri eller underslæb

kriminalitetsforsikring

Hvad er en kriminalitetsforsikring?

Vi forventer ikke at blive bedraget af hverken egne medarbejdere eller samarbejdspartnere – men virkeligheden er, at det sker. Bedrageri kan ramme både økonomi, drift og omdømme hårdt, og konsekvenserne kan være langvarige.

Økonomiske bedragere anvender stadig mere avancerede metoder, herunder social engineering, hvor gerningspersoner udgiver sig for at være fx kunder, leverandører eller ledende medarbejdere. Selv velbeskyttede virksomheder kan blive ramt.

En kriminalitetsforsikring sikrer virksomheden mod de økonomiske konsekvenser, når en ansat eller en ekstern part, der udfører arbejde for virksomheden, begår økonomisk kriminalitet – uanset om det sker alene eller i samarbejde med andre.

Hvad dækker kriminalitetsforsikringen?

Økonomisk kriminalitet begået af ansatte eller eksterne samarbejdspartnere

Virksomhedens erstatningsansvar som følge af ansattes kriminelle handlinger mod tredjemand

Sagsomkostninger i forbindelse med erstatningskrav mod virksomheden

Omkostninger til at genoprette virksomhedens omdømme efter et dækningsberettiget tab

Udgifter til opgørelse og dokumentation af kriminalitetens omfang

Er det relevant for os?

Kriminalitetsforsikring er relevant for stort set alle virksomheder, men særligt for dem med:

  • Mange ansatte eller komplekse interne processer

  • Store pengestrømme eller værdifulde aktiver

  • Tæt kontakt med kunder, leverandører og samarbejdspartnere

  • Digital kommunikation, der kan misbruges til social engineering

Selv små fejl eller en enkelt betroet persons handling kan føre til store tab – både økonomisk og på virksomhedens renommé.

Hvorfor vælge Howden?

Som mægler er vores rolle ikke blot at sælge et produkt – vi rådgiver ud fra jeres specifikke behov og sikrer:

  • En løsning, der matcher virksomhedens størrelse, branche og risikoprofil

  • Adgang til markedets bedste vilkår gennem vores internationale netværk

  • Proaktiv rådgivning om forebyggelse af økonomisk kriminalitet

  • Sparring og support ved skader – fra første mistanke til sagen er afsluttet

Vi arbejder for at sikre jer den bedst mulige beskyttelse – ikke for ét forsikringsselskab.

Esben Bundsgaard Pedersen

Financial Lines & Cyber Practice Leader

Esben Bundsgaard rådgiver virksomheder om kriminalitetsforsikringer og forebyggelse af økonomisk kriminalitet. Han har stor erfaring med at afdække risici og sammensætte løsninger, der beskytter både pengestrømme og omdømme.

Photo of Esben  Bundsgaard Pedersen

Klar til at komme i gang?